Skolebestyrelsens grundkursus – opgaven, rammen og indholdet
På Følgeskabets bestyrelseskurser sætter vi fokus på hvilke muligheder man som bestyrelse har, for at gøre en forskel for børnene. Hertil er det vigtigt at man ved hvad opgaven lyder på og hvilken ramme man skal arbejde indenfor.
Når skolebestyrelsesarbejdet bøvler skyldes det ofte at man forsøger at løse problemstillinger som ikke er løsbare i det beslutningsrum som skolebestyrelsen har. Omvendt kan skolebestyrelsen også blive usynlig, hvis man ikke har nok viden om hvad det er for et beslutningsrum man som skolebestyrelse forventes at indtage.
På kurset kommer vi omkring følgende emner:
- Skolebestyrelsens ramme – mellem politik og forvaltning og i et nationalt, kommunalt og lokalt samspil
- Hvad er en godt princip og et godt tilsyn?
- Rammen for fællesskaberne – skolens værdigrundlag
- Skolebestyrelsens budget og økonomi
- Skolebestyrelsen og personalet
- Hvad vil skolebestyrelsen gerne udvikle på – skolebestyrelsens årshjul
- Ansvar, forventninger og tavshedspligt
Målgruppe: skolebestyrelsesmedlemmer (forældre, personale, elever) og skolelederen. Man kan sagtens gå flere skolebestyrelser sammen om et grundkursus.
Tid: 3 timer
Pris og vilkår aftales individuelt