Dannelse – vejen til at være nogen, kunne noget, ville noget, vide noget
I vuggetue- og børnehavealderen lægges grundstene til børnenes karakterdannelse og sociale dannelse. Dannelse handler om den indre styrke og robusthed som giver barnet en evne til at stå ved sig selv, bære en sårbarhed og samtidig kunne modstå modgang og gå efter det i livet der har betydning og værdi. Denne dannelsesproces tager form i samspillet med andre. Man kan ikke udvikle en karakterdannelse alene, fordi det er i med og modgang med andre mennesker at vi mennesker får erfaring og erkendelser, der gør os klogere på os selv og hinanden. En dannelsesproces kan ikke glattes ud og gøres nemt farbar. For det er gennem de mange anstrengelser, at oplevelsen af de små sejre opstår. Det er når det bøvler, når man må øve sig, når man må gøre sig umage, at man udvikler sig, til at være den man er.
Jeg vil fremhæve tre elementer her, som er med til at forme børn. Begreberne er hentet fra Per Schultz Jørgensen i hans bog “Robuste børn” fra 2017.
Jeg-styrken: I jeg-styrken udvikler der sig en erkendelse af hvem jeg er og hvad jeg står for. En styrke der er væsentlig for at vide hvad man vil og som man kan handle og orientere sig ud fra. Denne styrke giver barnet et afsæt for at holde ud, ikke lade sig slå ud, ikke miste modet, fastholde linjen og kæmpe for at lykkes. Den måde barnet udvikler sin jeg-styrke på, er ved at hente forbilleder fra sine omgivelser og indbygger dem som en del af sin jeg-funktion. Barnet spejler sig i forældre, pædagoger og andre rollemodeller, afkoder hvad der ligger i deres vilje og hvordan de kæmper og lykkes med det de vil. Hvordan de er selvstændige og skaber retning og sammenhæng i livet.
Selvkontrollen: Selvkontrol er styrken til at kunne udsætte sine behov. Ved behovsudsættelsen trænes barnet i at kunne styre en vis frustration og bære en spænding, uden med det samme at skulle have den forløst. Barnet udvikler sin selvkontrol ved at udvikle strategier for mestring af en udfordring, en stresset situation eller en konflikt. Den mental styrke gør det muligt at se ud over den umiddelbare situation her og nu og bærer spændingen et andet sted hen, hvor den er til at håndtere. På den måde udvikler barnet en adfærd der er fleksible og tilpasningsdygtig. Det at barnet har en høj grad af selvkontrol øger evnen til f.eks. at trække sig fra en konflikt, kunne blive i en kø og vente på at det bliver ens tur, kunne fastholde fokus i en leg eller en fodboldkamp også selvom man er bagud eller legen ikke går som man selv vil. Flere studier peger på at børn med en god selvkontrol, har langt bedre chancer i livet.
Sårbarhed: Robustheden rummer også en sårbarhed, hvor man er lydhør overfor kroppens signaler og følelser. Robusthed er således ikke blot evnen til at kæmpe og håndtere modgang, det er også at kunne lytte til ens mavefornemmelse og sige fra om nødvendigt, også selvom der forventes noget andet. For at understøtte barnet i at udvikle en robusthed, der handler om at kunne lytte til sig selv og ud fra det tage et valg om hvor man selv står, er det centralt at barnet bliver mødt af voksne der respekterer barnet og tager barnet alvorligt.
Dig som forælder:
Hvis børnenes skal opleve at være en del af en troværdig kultur, skal de kunne høre og se det. Børn ser ikke det de voksne ved, men det de voksne gør. Man kan derfor have fortalt sit barn nok så mange gange hvordan man skal opføre sig ordentligt og hvordan man bør være overfor hinanden. Men hvis ikke man som voksen selv underlægger sig de budskaber, hvorfor skal børnene så selv gøre det?
Som forælder er du med til at understøtte dit eget barn og de andre børns karakterdannelse, ved at du viser hvordan man står ved sig selv, hvordan man kan have selvkontrol og hvordan man er lydhør overfor barnet og det barnet synes er svært. For barnet kan det være lige så vigtigt at spejle sig i hvad Oskars far gør, som hvad Pernille der arbejder på grøn stue gør. Som forælder er du derfor med til at give børnene en oplevelse af at blive set og respekteret og give dem en oplevelse af at de er nogen. Når du hilser på børnene, kender børnenes navne, interesserer dig for hvad de laver, leger med eller viser dem omsorg. Forældrene er med til at støtte barnet i at være vedholdende, ved at opmuntre til at de godt selv kan tage skoene på og hvis det ikke er tilfældet, giver dem en hånd med. Forældrene er med til at vise børnene at de passer på stedet, ved at samle op og rydde op eller ved at møde op til en arbejdslørdag. Forældre er med til at vise børn vedholdenhed ved at fortælle at de også nogle gange selv oplever at noget er svært, men at de så må prøve igen og igen. Forældre er med til at vise børn at man må lytte til sine følelser og til sig selv, ved at tage de signaler der kommer fra børnene alvorligt, ved at tale om dem og handle på dem.
Der er så mange hverdagsgerninger og gøremål, hvor vi viser børn det de hver dag selv øver sig på at mestre. At understøtte børnenes karakterdannelse er således ikke nødvendigvis at opfinde noget nyt, men blot at gøre mere ud af det der allerede er – når man afleverer og henter.