Det matrikelløse forældresamarbejde – i en tid med corona
Corona har betydet at forældre har begrænset adgang til deres barns daginstitution og dermed også til det liv, der hver dag folder sig ud omkring ens barn. Både forældre og pædagoger giver udtryk for at morgenerne er blevet mere rolige med færre afbrydelser og mere fordybelse, efter at forældrene ikke skal med ind på stuerne. Nye rutiner kan give god mening, men vi skal være opmærksomme på hvad vi tager fra børnene og hvordan det kan erstattes eller kompenseres på anden vis.
Vi ved at børnene har brug for forældrene for bedst muligt at kunne leve deres institutionsliv. Vi ved også at børn er gode til at indrette sig og affinde sig med tingenes tilstand. Af samme grund er det så vigtigt at lytte til børnene og se bag om den praktik og de rutiner der gør at vi kan håndtere smittespredning forsvarligt.
Der kan være gode grunde til at fastholde nye rutiner i forældresamarbejdet – f.eks. at forældrene ikke længere skal aflevere på stuen. Gode grunde der også har barnets perspektiv. Det springende punkt er hvordan forældrenes adgang til børnenes liv og fællesskab bliver erstattet på anden vis. Hvad er det man sætter i stedet for?
Nye rutiner har det med at blive til vaner som med tiden bliver til ”plejer”. Forældresamarbejdet er med corona kommet under pres og hvis ikke vi øver os på at få forældrene i spil på anden vis, så er der en alvorlig risiko for at forældrene bevæger sig mere og mere væk og forældresamarbejdet reelt er truet.
Tankerne bag det matrikelløse forældresamarbejde tager afsæt i at børns trivsel og læring ikke er bundet til én matrikel. Børnenes trivsel og læring går på tværs af dagtilbud og hjem og i det perspektiv, får samarbejdet masser af muligheder. Men det betyder at vi skal kommunikere med andre virkemidler, det betyder at information fra det pædagogiske personale skal kunne involvere og engagere og det betyder at forældrene får viden og stemninger at arbejde med i engagementet med deres barn.
Indhold:
Vi sætter fokus på dagtilbuddets samlede potentiale, med forældrene som betydningsfulde rollemodeller. Vi sætter fokus på hvordan det pædagogiske arbejde kan skabe større rækkevidde, gennem et stærkere intentionelt kommunikationsarbejde. Vi sætter fokus på skiftet fra passiv viden til viden der skaber involvering på afstand. Vi sætter fokus på hvordan forældrene kan omsætte pædagogernes information til nysgerrighed og interesse for barnets hverdag og være med til at gøre barnets hverdag meningsfuld, begribelig og håndterbar.
Emnet kan både præsenteres som et foredrag eller som et seminar med tilhørende refleksionsøvelser og værktøjer.
Målgruppe: bestyrelser, pædagogiske personale og forældre