Dagtilbuddet – en institution med potentialer
Dagtilbudssektoren koster årligt omkring 25 mia. kroner. Om vi får nok for pengene, afhænger af øjnene der ser.
Er de ca. 25. mia. kr. en løn- og driftsramme, som vi får optimal udnyttelse ud af når vi sikrer lavt sygefravær, lav personaleomsætning, robuste institutionsenheder og stordriftsfordele?
Er de ca. 25. mia. kr. en investering i et lokalsamfund og i dets lokale børneliv – som rigtig mange borgere har en aktive rolle og en stor interesse i. Hvilke potentialer ligger der i dagtilbuddet, som den institutionsform den er og med den solide forankring den har i dagens velfærdssamfund?
Spørgsmålet er ikke et enten/eller. Det er et både/og. Hvor vi sikrer en stærk drift OG hvor vi holder fokus på hvor mange potentialer der er at trække frem, når vi taler om dagtilbuddet.
Dagtilbuddet er:
- Det sted der samler flest forskellige mennesker på tværs af kulturelle, etniske, fagmæssige og socioøkonomiske skel, idet 90 % af alle børn i vuggestuealderen og 98 % af alle børn i børnehavealderen går i daginstitution
- Det er det sted hvor danske børn opholder sig størstedelen af deres vågne tid fra de er 0 – 5/6 år
- Det sker lokalt med ca. 4000 daginstitutioner fordelt over hele landet, hvor der er lokaldemokratisk mulighed for indflydelse og aktiv deltagelse
- Det er det tidspunkt i barnets liv, som har størst og mest afgørende betydning på dets videre færden gennem livet
- Det er den velfærdsinstitution hvor de pårørende (primært forældrene) kommer allermest –flere gange om dagen. Gennemsnitligt er en forælder i daginstitutionen ca. 2,5 timer om ugen. Og i den tid, de er der, spejler børnene det forældrene gør, og gør det samme
Vi kaster lys over dagtilbuddet og på hvilken betydning dagtilbuddet har i det skær.
Målgruppe: politikere, forvaltning og institutionsledere