Zonemodellen®

Zonemodellen®2017-09-29T08:26:22+00:00
Kontakt os

Zonemodellen der understøtter et ligeværdigt samarbejde mellem børn, forældre og medarbejdere

Zonemodellen®

– en ligeværdig tilgang i samarbejdet mellem medarbejdere og forældre

Zonemodellen® er et værktøj, der hjælper med at skabe et fælles sprog og bevidsthed i organisationen om, hvad det er voksne og børn vil med hinanden. Zonemodellen er udviklet af Følgeskabet, i en erkendelse af at der manglede et samarbejdsredskab der kunne styrke det fælles fokus og den fælles strategi for, hvor samarbejdet skal bevæge sig hen.

I Zonemodellen® arbejdes der med institution og børnenes hjem, som forskellige steder der komplimenterer hinanden og styrker barnets trivsel, læring og udvikling. Barnet lever ikke et 7/17-institutionsliv. Barnets liv sammenvæves i tid og sted, og med de relationer barnet er en del af. I Zonemodellen er der derfor heller ikke kun fokus på de aktiviteter, der sker fra 7-17, men på alle de elementer, der beriger børnenes læringsmiljø i og omkring daginstitutionen.

Zonemodellen består af i alt 8 zoner og tre aktørgrupper: medarbejdere, forældre og børn. Den grå zone – værdigrundlaget og de pædagogiske principper, adskiller sig fra de andre zoner, idet de danner grundlaget for al aktivitet i zonerne. Uanset hvilken aktør man er, er det i rammen af institutionens værdigrundlag og de pædagogiske principper, at aktører involverer sig og bliver medskabende. Der er mange måder at engagere sig på. Men for at alle kan lykkes med hinanden i netop rammen af at være sammen i en daginstitution, er den grå zone det fælles afsæt. På den måde bliver fællesskabet næret af en professionalisme og bliver unikt i forhold til alle mulige andre arenaer, hvor børn og forældre også kan mødes.

De øvrige syv zoner består af mellem én og tre aktørgrupper. Til højre er vist eksempler på zoner og aktiviteter der hører til i zonen.

Det kan virke banalt at arbejde med tre aktørgrupper, der deler delmængder og fællesmængder. På den måde er modellen simpel og let overskuelig. Det interessante ligger i at gå i dybden med de enkelte zoner; analysere hvor aktive de er? Hvor grænsedragningen mellem zonerne ligger? Hvilke overvejelser der ligger bag at en aktivitet er placeret i f.eks. lilla zone (medarbejdere og børn) og ikke hvid zone (medarbejdere, børn og forældre)? Hvor meget energi der potentielt ligger i den enkelte zone, og hvordan bringes den i spil?

Det er som oftest sådan at de zoner, hvor medarbejderne er til stede, er de mest aktive. Det er som udgangspunkt også meget naturligt. Zonemodellen gør dog op med den traditionelle tænkning, at det er medarbejderne, der alene er drivkræfterne, da Zonemodellen lægger an til at alle tre aktørgrupper betragtes ligeværdigt og alle tre aktørgrupper, er ved deres blotte tilstedeværelse, medskabende af det liv, der folder sig ud i daginstitutionen. Det gør at man sammen trænes til at få øje på de aktiviteter man i fællesskab betragter som vigtige. Det flytter også ved opfattelsen af hvem der har ansvaret for at daginstitutionen lykkes. Det er ikke længere medarbejderne alene der skal opfinde og understøtte livet i institutionen. Det får forældrene, gennem en øget involvering også mulighed for at præge.

Zonemodellen giver på den måde anledning til, at reflektere over hvor og hvornår forældrene egentlig spiller en rolle eller om al aktivitet pr. automatik trækkes ind i medarbejder-zonerne rød og lilla. Hvorfor er en gåtur eller en udflugt som udgangspunkt lagt i lilla zone? Hvad ville der ske, hvis gåturen som udgangspunkt lå i hvid zone og alle vidste at f.eks. ture er ”sådan noget vi alle kan være med til”. Med mindre at der er faglige argumenter for at det ikke er en god ide. Hvis f.eks. forældrene bliver forstyrrende i den konkrete aktivitet. Begrundelsen skal blot være faglig funderet, og ikke ud fra hvad medarbejderne plejer.

En ligeværdig tilgang til forældre og medarbejdere betyder også at der er aktiviteter i institutionen som forældre ikke kan tage ansvar for. Ligeledes er der aktiviteter, som medarbejdere ikke kan tage ansvar for. De aktører der hører med i zonen, skal være med til at definere hvordan zonen gives energi (med afsæt i værdigrundlaget og de pædagogiske principper). Medarbejdere kan ikke opfinde aktiviteter i gul zone og få forældrene til at finde sammen om, hvad der interesserer dem. Både forældre og medarbejdere kan understøtte det som sker. Medarbejderen kan påskønne at forældrene bruger hinanden, hygger sig sammen eller maler plankeværket. Forældrene kan tale pædagogernes projekter op, byde ind med observationer, der styrker refleksionen eller bære en fokuseret opmærksomhed omkring ugens insekt-tema med videre til weekendudflugten i skoven.

Læs mere om Zonemodellen anvendt i praksis i rapporten “Daginstitutionen som et familiehus”