Indflydelse er ikke noget forældrene skal gives – den har de allerede fået af børnene

I november 2019 udkom Danmarks Evalueringsinstitut med et temanummer omkring bestyrelsens og forældrenes mulighed for indflydelse. For at indhente forskellige ekspertudsagn blev Følgeskabet kontaktet af EVA. Da Følgeskabet er en social entreprenør-virksomhed, fandt EVA efterfølgende ud af at de alligevel ikke måtte bruge Følgeskabets ekspert-udsagn. Svarene blev således ikke bragt, men er at læse her.

Danmarks Evalueringsinstitut: Hvad mener Følgeskabet, at dagtilbuddets personale har brug for, når der tales samarbejde mellem forældre og dagtilbud?

Følgeskabet: Det som både personale, forældre, ledelse og bestyrelse har brug for, er at erkende at forældre hver dag øver indflydelse på børnenes læringsmiljø og fællesskab. Børn kigger på hvad de voksne gør – spejler det og gør det samme. Børn er ligeglade med hvilke voksne der får løn for at være i dagtilbuddet og hvilke voksne der ikke gør. Derfor er forældre stærke rollemodeller når de er tilstede i dagtilbuddet – hvilket de er ca. 2 – 2½ time om ugen når de afleverer og henter. Vi har i mange år talt om hvorvidt forældre skal, kan og vil være med. Forældrene er med – for det er sådan børnene oplever dem. Forældre har således fra første dag stor indflydelse – den indflydelse som børnene har givet dem.

Danmarks Evalueringsinstitut: Hvordan kan forældrene meningsfyldt repræsentere forældregruppen, især i de mange kommuner hvor forældrene repræsenterer forældregrupper fra flere forskellige dagtilbud?

Følgeskabet: I loven har vi en ramme for hvad der er forældrebestyrelsens minimumskompetencer. De minimumskompetencer er gode at have, men for mange forældre er de også meget abstrakte og ligger langt fra deres motivationen for at stille op til en forældrebestyrelse. Jeg har mødt mange forældre som ikke finder ret meget mening i at drøfte principper for anvendelse af den økonomiske ramme – de synes ikke de har den nødvendige indsigt og af frygt for at tage beslutninger der gør mere skade end gavn, kigger de på lederen for at forstå hvad de skal mene. Ikke mange forældre stiller op fordi de vil være med til at tage principielle beslutninger om en mindre del af det samlede institutionsbudget. De stiller op fordi de har lyst til at engagere sig og være med til at gøre en forskel for deres børns fællesskab.

Hvis vi vil skabe et meningsfyldt bestyrelsesarbejde, er der først og fremmest brug for at vi oversætter lovens minimumskompetencer til meningsfuldt frivilligt bestyrelsesarbejde. Der hvor det er interessant at sætte forældrebestyrelsen i spil er i forhold til det forældre er gode til og det som forældre ved noget om, fordi de er forældre, fordi de er rollemodeller og øver hver dag indflydelse på børnene og børnenes læringsmiljø og fordi de er en del af børnenes fællesskab. Hvad ser, hører og oplever de i det lokalsamfund de er en del af, når de møder de andre børn og forældre og når de møder dagtilbuddet på alle mulige tidspunkter af dagen. Den viden er interessant at bringe i spil og værdifuld i det fælles ledelsesrum bestyrelse og leder har med hinanden.  

I de meget store enheder hvor der er langt fra forældrebestyrelsen til de enkelte forældreråd, vil det være mere overordnede drøftelser man har. Jeg oplever at mange ledere og forældrerepræsentanter kan have svært ved at finde balancen mellem at sætte en fælles retning for enheden, som samtidig er meningsfuld og relevant for forældrene at tage del i. Men det er altid relevant at bestyrelsen sætter sig i spil i forhold til at forstå hvad det er for et fællesskab vi er sammen om at skabe for børnene, hvilket menneskesyn vil vi møde hinanden og børnene med og hvilke pædagogiske overvejelser personalet gør sig. Det kan i første omgang give anledning til fælles undren og til udvikling af et pædagogisk sprog som gøres forståelig og tilgængelig for forældre. Mange forældre kan godt høre at det lyder rigtig at arbejde anerkendende med børnene. Men hvis det skal være noget forældregruppen kan tage ejerskab til, har det brug for at blive sagt med ord der også giver forældrene billeder af hvad der sker og hvordan de kan se og opleve at det sker. Det modspil er vigtig, fordi det kan kvalificere de pædagogiske refleksioner og giver brugbar viden til den kommunikation og det samarbejde der skal være med forældrene. Disse dialoger og mulighed for fælles undren, er ligeledes vigtige når bestyrelsen skal udarbejde ”pædagogiske principper” eller ”princip for samarbejde mellem dagtilbud og hjem”.

Danmarks Evalueringsinstitut: Den nye dagtilbudslov siger, at forældrebestyrelsen skal udstikke principper for samarbejde mellem hjem og dagtilbud. Hvordan skal forældrebestyrelsesmedlemmernes egne input/holdninger mm. oversættes til principper? Hvordan sikrer ”klyngeleder/institutionsleder, at principperne eller arbejdet generelt bliver udmøntet og dermed skaber indflydelse på fx den pædagogiske praksis?

Følgeskabet: Bestyrelsesmedlemmerne skal som det første stille sig selv den opgave at oversætte egne input og holdninger til det som er dagtilbuddets kerneopgave. Det er der mange forældre der skal have hjælp til, fordi det kan være svært helt præcist at forstå hvad det er der sker i et dagtilbud, hvor der arbejdes med børns læring og dannelse. Særligt når vi ofte omtaler arbejdet som pasning. Skal man som bestyrelse kunne sætte egne meninger i spil, skal det kultiveres og oversættes til det der er dagtilbuddets kerneopgave. Jeg har oplevet flere dagtilbud der med engagerede forældrebestyrelsesmedlemmer har fået vedtaget nogle så restriktive sukkerpolitikker, så tanken om at skabe inkluderende fællesskaber fortabte sig. Det er så ærgerligt hvis forældreengagementet får lov til at stikke af i enkeltsager.

I udarbejdelsen af et princip for samarbejde mellem dagtilbud og hjem, er det først og fremmest at skabe en fælles forståelse i bestyrelsen og med ledelsen af, hvor centrale rollemodeller forældrene er for alle børn og hvordan de hver dag er medskabende af børnenes læringsmiljø og fællesskab. Med det afsæt er det super relevant at forældrene tilkendegiver hvorledes de gerne vil udfylde den rolle, hvorledes de gerne vil være forældre og tage del i deres barns hverdagsliv, hvorledes de ønsker at få viden om hvordan der arbejdes med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, hvordan de ikke bare kan få viden om deres barns dagtilbud, men også få mulighed for at være en del af barnets hverdagsliv – som de betydningsfulde rollemodeller de er og fordi børnene har brug for at opleve forældrene som en del af deres fællesskab.

Disse snakke i bestyrelsen giver lederen en bedre forståelse af hvorledes forældrene skal mødes og involveres, hvilket er super vigtig viden i hverdagens samarbejde og i ledelsesopgaven. Når bestyrelsen har retten til at vedtage principper, har de selvfølgelig også en opgave i at føre tilsyn med de vedtagede principper. Mit råd er at man i forældrebestyrelsen en gang årligt fører tilsyn med ”princippet for samarbejde mellem dagtilbud og hvem”. Det giver anledning til at lederen kan fortælle hvorledes princippet har været anvendt og det giver bestyrelsen anledning til at fastholde fokus på hvor betydningsfulde forældrene er og hvorledes de kan sættes i spil.

Danmarks Evalueringsinstitut: Kan du sige noget om hvornår og hvordan forældrebestyrelsesarbejdet skaber medindflydelse?

Følgeskabet: Forældrebestyrelsen skaber sig først og fremmest indflydelse ved at vide hvad det er de vil med deres bestyrelsesarbejde. Hvilke resultater vil de skabe og hvilken forandring mod bedre børneliv vil de være med til at understøtte? Jo mere man øver sig på det, jo bedre bestyrelsesmøder får man og jo bedre beslutninger kan man træffe. Gode beslutninger giver mest mulig indflydelse.

Indflydelse er også at holde fast i de beslutninger man har truffet – få dem kommunikeret ud i organisationen til personale og forældre, referere til dem i hverdagen, fortælle om dem når lejligheden byder sig og føre tilsyn med dem.

Læs de andre besvarelser i VoxPop-en i EVA´s Magasin her