“Vi troede vi var up-to-date på forældresamarbejdet …”
Dagtilbudsleder Maybritt Larson fortæller:
Vi havde en gængs opfattelse af, at vi var ”up to date” på forældresamarbejdet i institutionen, hvilket vi jo også var i en gængs kulturel forståelse af forældresamarbejde i en daginstitution. Åbenhed og imødekommenhed over for vores forældre, som generelt har følt sig velkomne, oplevet at vi er gode til at informere på forskellige niveauer og gode til den daglige dialog omkring stort og småt og i det personlige møde.
Forløbet har været en øjenåbner, forstået på den måde, at vi har fået øje på hvor meget større potentiale der er i forældresamarbejdet – eller partnerskabet, som vi kalder det. Et potentiale, vi tidligere har været blinde overfor. Vi har fået øje på, at der er usikkerhed hos flere forældre i forhold til, hvad man må og ikke må, mens man opholder sig i vuggestuen, og at flere forældre ikke har lyst til at opleve sig som en ”forstyrrelse” i det pædagogiske arbejde. Usikkerheden er gået på, om jeg godt MÅ sidde med en gruppe børn og læse lidt i en bog, inden jeg går ud af stuen? Godt MÅ tage det grædende barn op af den høje stol, mens pædagogen står og skifter et andet barn? I personalegruppen har det ført til en drøftelse af hvor længe det er rimeligt, at man som forældre oplever sig som ny? Hvordan kan andre forældre bidrage til at inkludere nye forældre ind i fællesskabet? Hvordan kan man som forældre være en god rollemodel for alle børn og ikke bare sit eget, mens man er i institutionen? Det er alle disse facetter af forældrepartnerskabet, vi arbejder på at videreudvikle i samarbejde med forældrebestyrelse, personale og Følgeskabet.
En pædagog i Barnets Hus Amerikavej fortæller:
Vi har altid haft det godt i samarbejdet med vores forældre på stuen; men dét, at vi nu har fokus på forældrepartnerskabet, har åbnet op for at være mere fælles omkring barnets hverdag i vuggestuen. Vi har som personale oplevet en respons fra forældre, som siger, at det er blevet mere tydeligt for dem, hvad de må og kan, mens de opholder sig i institutionen- at det fx er rigtig rart, at de må sidde lidt med om morgenen eller om eftermiddagen. Også, at det er blevet tydeligt for dem, at vi sætter pris på det, de gør, og at vi værdsætter deres engagement. Det betyder, at vi i dag møder en forældregruppe, som er mere åbne og glade. Det er vores oplevelse, at denne glæde kommer af, at de føler sig som medskabere af deres børns dagligdag, og at de bliver anerkendt i den betydningsfulde rolle, de har som forældre, hvilket forstærker deres engagement. Dette gælder også forældrene indbyrdes, hvor vi har arbejdet på at understøtte fællesskabsfølelsen med fælles morgenmad en fredag morgen, som bare en af måderne, hvorpå de kan bidrage og opleve sig som en del af fællesskabet.
Baggrunden for at kontakte Følgeskabet
En forældretilfredshedsundersøgelse viste stor tilfredshed med dagtilbuddet og undersøgelsen gav kun mindre anledninger til forbedringer. På den baggrund besluttede ledelsen i Barnets Hus Amerikavej at tage fat på at videreudvikle forældresamarbejdet. Ikke med en intension om at forældrene skulle blive endnu mere tilfredse, men ud fra en intension om, at de skulle føle sig som en del af det større fællesskab, opleve at de havde mulighed for at byde sig til, engagere sig og involvere sig.
Hvad gjorde Følgeskabet
Ledelsen inviterede Følgeskabet til at holde holdt en række oplæg i både MED-udvalg, personalegruppen, forældrebestyrelsen og forældregruppen omkring forældrene som betydningsfulde rollemodeller for eget og andre børn. Der var bl.a. fokus på, hvordan forældrene i højre grad kunne involveres og komme mere i spil i forhold til at skabe nærvær og tryghed for børnene, være rollemodeller og give læringsmiljøet energi. Der var også fokus på hvordan personalet kunne understøttede forældrene i at tage del og involvere sig ud fra egen kunnen og formåen.
Følgeskabet har efterfølgende løbende været konsulteret – dels for at fremme en forståelse af den nye dimension i forældresamarbejdet, og dels for at understøtte en vedvarende refleksion omkring, hvordan forældresamarbejdet kan styrkes og videreudvikles. Både i forhold til helt konkrete problemstillinger og til de mere processuelle og strategiske overvejelser.