Tre replikker der inviterer forældrene indenfor i daginstitutionen

 

3  gode replikker der inviterer forældrene indenfor i daginstitutionen

Hvem ejer daginstitutionen? Det er et af de spørgsmål jeg ofte stiller bestyrelsesmedlemmer i daginstitutioner. Der er mange forskellige svar: lederen, kommunen, børnene, bestyrelsen, forældrene….! Sandheden skal nok findes i en kombination blandt dem alle. Der er mange ejere af daginstitutionen i den forstand, at der er mange der har en aktie i at børnene lykkes med at komme godt på vej. En slags fælleseje.

Hvis vi vil have forældrene mere involveret i livet i daginstitutionerne, så er det centralt at de også synes at de er en del af fællesejet. At de forstår sig selv som medskabende af den trivsel, læring og dannelse der hver dag folder sig ud i daginstitutionen. At de ser på sig selv med de øjne børnene ser med; som voksne rollemodeller der viser vej. For børnene er ligeglade med hvilke voksne der får løn for at være der, og hvilke der ikke gør. De kigger på hvad de voksne gør – og gør det samme. Den måde man taler sammen på, den måde man interesserer sig for hinanden på, den måde man tager hensyn til hinanden på og inddrager hinanden.

Forældrene er der jo allerede. De er der som minimum hver morgen og hver eftermiddag. Hvis forældre i det tidsrum indtager daginstitutionen som medejere, så når daginstitutionen længere med alle børn. 

Der kan være mange måder at gribe det an på. Her tre forslag der understøtter medejerskabet hos forældrene:

  • ”Vær mod andre børn, som du ønsker andre forældre skal være mod dit barn”: jo flere forældre der giver de andre børn opmærksomhed, jo bedre et læringsmiljø skaber man sammen. Når forældrene spørger ind til den fine tegning et barn har tegnet, giver en anerkendende bemærkning der løfter og skaber optimisme eller viser sin begejstring. Jo stærkere oplever eget barn at relationerne til de andre børn er og jo mere føler alle børn sig set.
  • Du ved hvor kaffen står”: hvis forældrene har en følelse af at høre til og føle sig hjemme, så slapper man mere af med hinanden. Dialogen bliver mere fri og nemmere, man får lyst til at dele ud af sig selv og med til at skabe en stemning af tryghed, som børnene mærker og tager til sig.
  • ”Godt du kom”: det er vigtigt for børnene at vide at de er savnet, når de ikke er der. At de er en del af fællesskabet og at lige præcis den person de er, er vigtig for fællesskabet. Forældrene er også en del af fællesskabet. Og det er vigtigt at de oplever at de har hjemme i det fællesskab og påskønnes for at være der. De mærker forældrene og med dem, børnene.  

Skrevet af Kirsten Birk Olsen, Følgeskabet (2. december 2016)