Mød forældrene med færre rapporter og mere sund fornuft!
En replik til debatten om TV2´s udsendelse d. 28. maj om “Daginstitutioner bag facaden” af Kirsten Birk Lassen, forfatter, foredragsholder og stifter af Følgeskabet
Aldrig har tilsynsrapporter været læst så flittigt som de formentlig er blevet siden TV2udsendelsen tirsdag d. 28. maj. Aldrig er så mange forældre på én gang blevet oplyst så grundigt om den kommunale myndighedsopgave og logikken bag, at der med kommunale budgetmidler også følger kvalitetskrav og tilsyn.
Forældre og pædagogiske personale står nu – mere eller mindre rystede – og må genfinde hinanden. Dagtilbuddene har efter TV-udsendelsen et behov for at fortælle, hvordan det er – eller i hvert fald ikke er – hos dem. Forældre har brug for at vide at det pædagogiske personale er dygtigt, er sammen med børnene på en ordentlig måde og at det de fortæller forældrene, er sandt. At en god dag har været en god dag. Og hvis ikke – hvad der har gjort den svær. Men hvordan kan man som forælder vide sig helt sikker? ”Kig i kommunen uvildige tilsynsrapporter”, lyder svaret nu.
Det er godt at der er tilsynsrapporter, og særlig vigtigt er det, at forældrebestyrelser og institutionsbestyrelser læser med. De har som bestyrelse et ansvar for at spørge ind til fagligheden og blive betryggede i at ledelse og personale tager fagligheden på sig. Og hvis ikke – forfølge og efterspørge fagligheden. Hertil er tilsynsrapporten er godt redskab.
Men vi må ikke komme dertil at det primært er gennem en kommunal tilsynsrapport, at forældre skal finde tryghed og tillid til deres barns dagtilbud. Forældrerollen er i forvejen blev alt for teoretiseret og akademiseret. I stedet for at forældre i endnu højere grad kan læse sig til hvad der er godt for deres barn, må vi give dem muligheden for selv at være med, se, mærke og opleve deres barns hverdag. Forældrene må gives mulighed for bedre at vurdere og finde ud af, hvad der for ens barn er et godt sted, et godt læringsmiljø og en tryg og tillidsfuld ramme at være i. Vi må ikke gøre forældreopgaven så bureaukratisk og distanceret, at det primært er på baggrund af uvildige tilsynsrapporter, at forældre kan finde svar på hvad der er god kvalitet. Går vi ned ad den vej, taber vi rigtig mange forældre.
Alle kan blive enige om at dagtilbud skal have høj faglighed. Men hvordan den faglighed skal deles med forældrene, er en anden sag. I stedet for at tale om tilsynsrapporter og om hvor på nettet man kan læse dem, hvorfor så ikke tale om hvordan vi får forældrene så tætte på dagtilbuddets hverdagsliv, at de har mulighed for at mærke og blive bekræftet i det, de så gerne vil tro på – at deres barn er omgivet af personale der vil dem og vil lykkes med dem. Er man som forælder med nogle timer en formiddag eller en eftermiddag, kan det give meget bedre indblik i ens barns hverdagsliv, end hvad en tilsynsrapport kan fortælle. At tage del i praksis er for forældre meget mere sigende og håndgribeligt, end at få fortalt om den pædagogiske praksis.
Pædagogisk personale vil muligvis mene at det er forstyrrende, kontrollerende og nogle gange intimiderende, hvis forældre får mulighed for at være mere med. Ja måske… hvis forældrenes deltagelse forstyrrer den pædagogiske aktivitet og ikke gør noget godt for børnene – så er det ikke der man skal invitere forældre med. Men hvis det er fordi det ikke gør noget godt for personalet, skal man nok nærmere overveje hvorfor? Jeg vil vove den påstand, at hvis det i højere grad var muligt for forældre at tage del i dagtilbuddets hverdagsliv, havde vi ikke set så grelle tilfælde af omsorgssvigt som TV2 kunne vise den aften.
Forældrene skal ikke være kontrollanter og pædagogiske konsulenter. Men fordi forældrene har så ubetinget og stærk en interesse i at deres børn har en god hverdag, er de med deres tilstedeværelse med til at holde en faglig ambitionen oppe. Forældrene er i dagtilbuddet hver dag – flere gange. Vi skal ikke bygge et stort administrativt system op, for at give dem tryghed. Vi skal bruge vores sunde fornuft, lade dem blive en formiddag eller komme tidligt en eftermiddag og tage del der hvor det er meningsfuldt og relevant.
Og så ved vi at øget forældreinvolvering ikke kun gavner forældrene. Det betyder også rigtig meget for børnene. Børnene har brug for at forældre viser interesse for deres liv i dagtilbuddet, for det børnene laver, for de venner de er sammen med og for det fællesskab de er en del af. Med iver og nysgerrighed kaster børnene sig hver dag ud i nye ting og lærer at forstå og indtage verdenen. Her har de brug for at deres forældre, kan vise dem glæde, tillid og tryghed ved de mennesker og det fællesskab de hver dag er en del af. Her har børnene brug for at forældrene kan tage del.