”It takes a community to raise a child”
Det er i mange sammenhænge den overskrift jeg vender tilbage til når jeg holder foredrag eller laver workshops der handler om forældreinvolveringen i daginstitutioner. Ingen forældre er anonyme i daginstitutionen. Når de er der, er de med til at forme fællesskabet.
Spørgsmålet er så bare hvad det er for et fællesskab? Min oplevelse er at mange forældre fortsat ser daginstitutionen som et pasningstilbud. Som et sted der laver aktiviteter for børn og holder dem beskæftigede imens at forældrene er på arbejde. Det er som oftest også det de er blevet fortalt på kommunens hjemmeside. Under overskrifter som ”pasning” og ”dagtilbud”, kan man skrive sit barn op.
Hvis forældre skal kunne involvere sig meningsfuldt i daginstitutionen, skal det stå bøjet i neon, at de er en del af et lokalt faglig samlingssted for børns dannelse, læring og trivsel. Det er indenfor den ramme at forældreinvolvering virkelig gør en forskel. Når forældrene kender dagens aktiviteter OG de pædagogiske intentioner bag. For eksempel er en tur i skoven ikke bare en udflugt. Det kan være en sanselig tur hvor man lugter til skovbunden, hører vindens susen i trætoppene, opdager alt det liv der gemmer sig under bladene og måske gemmer skoven også på magiske trolde- eller nissehistorier? Bag ”udflugten” gemmer der sig en faglighed, som forældrene ikke får øje på, med mindre det bliver dem fortalt. Hvis de skal kunne være medskabende og understøtte det faglige arbejde der sker i daginstitutionen, så skal de tæt på fagligheden og de faglige intentioner der ligger bag aktiviteterne. Og få mulighed for at fortsætte dialogen derhjemme, hvor man sammen med barnet udforsker sanserne yderligere når man spiser aftensmad, tager bad eller synger godnatsang. Blot at lade forældrene vide at det har været en god dag, er spild af faglighed.
Samme problemstilling kender vi også fra andre sammenhænge. Hver gang det er jul, falder snakken på hvordan vi overforbruger julen. Alt for meget mad. Alt for mange gaver. Det bliver for overfladisk og for materielt. Vi smæsker os i aktiviteter, uden forbindelse til det det hele handler om. Jesu fødsel, lyset fest og det næstekærlige budskab. Det er først når vi minder hinanden om, at julen er en anledning til at glædes i hinandens selskab og give, uden forventning om at få noget igen, at kærlighedens fest kommer til syne og vi meningsfuldt kan involvere os i hinanden. Blot at lade julen være kulørt indpakning, er spild af højtid. Eller sagt med andre ord: ”It takes at (Jesus)child to raise a (christmas)community”
Rigtig god jul og godt nytår til alle.
Skrevet af Kirsten Birk Olsen, Følgeskabet (16. december 2016)