Artikel: Bestyrelsens arbejde med den pædagogiske læreplan

Artikel: Bestyrelsens arbejde med den pædagogiske læreplan2019-01-18T08:51:51+00:00
Tilbage til nyheder
Kontakt os

Bestyrelsen og den pædagogiske læreplan

Hvordan skal man som bestyrelse gå til arbejdet med den pædagogiske læreplan? Man må gerne mene noget, men heller ikke for meget. Man skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan, men hvordan finder man overhoved ud af hvad læreplanen går ud på? Og hvordan gør man det?

I det pædagogiske arbejde er der sjældent facitlister. Det pædagogiske arbejde beror på praksishandlinger, der har et pædagogisk afsæt og en pædagogisk intension. Ud fra observationer, dokumentationer, refleksioner og evalueringer vurderer man løbende, hvorledes den bedste indsats overfor børnene tilrettelægges.

Den pædagogiske læreplan er den plan der er grundlaget for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet og et redskab til løbende at udvikle pædagogikken. Hensigten er at planen bruges som et led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden må finde sted.

Hvad er vigtigt for bestyrelsen at vide ift. den styrkede læreplan?

Den styrkede læreplan er navnet på den nye lov som blev vedtaget i 2018. Der var flere nye elementer. Nedenfor er fremhævet nogle af de for bestyrelsen væsentligste elementer.

Den pædagogiske læreplan holder fokus på hverdagen – på legen, hverdagens rutiner og på de pædagogiske aktiviteter. Der er meget usædvanligt at man lovgiver om børns ret til at lege, ikke desto mindre er det skrevet ind i de styrkede læreplaner. Det er en respekt for børnenes univers, på den hverdag der giver børnene kvalitet og er tro mod lovens intentioner om at vi skal skabe kvalitet i dagtilbud, der er tilrettelagt i et børneperspektiv.

Der er et stort fokus på at en tidlige indsats i børns liv er vigtig – derfor skal dagtilbud være båret af et stærkt læringsmiljø, der er stærkt hele dagen. Børnene lærer hver dag og hele tiden og det skal dagtilbuddet kunne matche. Det stærke læringsmiljø er blandt andet beskrevet i det pædagogiske grundlag – se nedenfor.

Det er nyt at dannelsesperspektivet er kommet mere i fokus. Hvor det overordnede formål tidligere hed børns trivsel, læring og udvikling, er dannelse nu også blevet en del af det overordnede formål. En dannelse der handler om barnets karakterdannelse, sociale dannelse og samfunds- og demokratiske dannelse.

Den pædagogiske læreplan er et redskab til dokumentation og refleksion – ikke et afrapporteringsdokument. Ambitionen er mindre papir og mere refleksion over praksis. Det kan dog godt være en svær disciplin, for der er med de 6 læreplanstemaer og det pædagogiske grundlag meget at forholde sig til og det er måske nok lettere sagt end gjort, at gøre det kort. Der skal nok lidt øvelse til før man kan være så tydelig, så man både kan gøre det kort og præcist. Ambitionen om mere refleksion betyder bl.a. at der skal være en stærk evalueringskultur og at kommunen ikke længere kan sætte lokale mål for dagtilbuddene. Målene for dagtilbuddene er til gengæld sat i loven, hvor der for hver af de 6 læreplanstemaer også er sat 2 pædagogiske mål.

Mere bestyrelse og forældresamarbejde. Bestyrelsen skal nu formulere en holdning til forældresamarbejdet – idet der skal laves ”Principper for samarbejde mellem dagtilbud og hjem”. Derudover er der lagt op til at forældrene skal mere på banen i forhold til børnene trivsel og læring og overgange fra hjem til dagtilbud og igen fra dagtilbud til børnehaveklasse. Hvordan det skal ske, skal beskrives i den pædagogiske læreplan.

De seks læreplanstemaer og det pædagogiske grundlag

Med nogle justeringer minder de nuværende læreplanstemaer meget om dem der tidligere har været og blev indført tilbage i 2004. Det nye er de pædagogiske mål der er knyttet til hvert tema. Teamerne er:

  • Alsidig personlig udvikling
  • Social udvikling
  • Kommunikation og sprog
  • Krop, sanser og bevægelse
  • Natur, udeliv og science
  • Kultur, æstetik og fællesskab

Man kan ikke isolere læreplanstemaerne fra hinanden. De smelter sammen i aktiviteterne og i interaktionen og danner en helhed i barnets udvikling.

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med afsæt i det pædagogiske grundlag. Det pædagogiske grundlag indeholder en række centrale elementer der skal kendetegne den forståelse og den tilgang, som man skaber omkring børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det gælder:

  • Barnesyn
  • Dannelse og børneperspektivet
  • Leg
  • Læring
  • Børnefællesskaber
  • Pædagogisk læringsmiljø
  • Samarbejde med forældre om børns læring
  • Børn i udsatte positioner
  • Sammenhæng mellem dagtilbud og hjem/børnehaveklasse

Børne- og Socialministeriet har lavet et rigtig fint hæfte der beskriver indholdet af de enkelte læreplansteamer, de tilhørende pædagogiske mål og det pædagogiske grundlag. Den kan downloades på www.emu.dk/omraade/dagtilbud. Det er et hæfte på små 60 sider som virkelig også er velegnet for bestyrelsesmedlemmer at læse eller bruge som opslagsværk.

Hvad er bestyrelsens rolle? 

 I loven står at ”Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan”. Her er bestyrelsens centrale opgave at spørge, være nysgerrig, undre sig og hele tiden animere til at vedligeholde en pædagogisk plan der er aktuel og i live.

Det er det pædagogiske personale der tilrettelægger det daglige pædagogiske arbejde. Det er helt centralt at bestyrelsen ikke blander sig i hvordan pædagogikken foldes ud. Bestyrelsen skal derfor ikke beslutte noget, men bestyrelsen kan være med til at præcisere den pædagogiske læreplan, fremme en fælles forståelse af hvad der står i den pædagogiske læreplan, sikre at det formidles i et sprog der er let tilgængelig for forældre og dermed understøtte en løbende kommunikation og udvikling af planen.

Hvis læreplanen kan kommunikeres i et sprog der er forståeligt for bestyrelsen, er der større sandsynlighed for at den også er forståelig i resten af forældregruppen og for den sags skyld også i personalegruppen. Svære indforståede pædagogiske gloser og dyre ord der kan være svære at finde ud af hvad egentlig betyder. Her kan forældrene virkelige spille en godt rolle ved at spørge hvad der egentlig menes. At dagtilbuddet formår at kommunikere deres pædagogiske arbejde i et sprog der er forståeligt og meningsfuldt for forældrene, er en afgørende forudsætning for at arbejdet med at få forældrene involveret i børnenes trivsel og læring lykkes.

Forslag til hvordan bestyrelsen kan arbejde med den pædagogiske læreplan

Der ligger virkelig mange interessante drøftelser i hvordan man forstår og arbejder med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Perspektiver af f.eks. pædagogiske, filosofiske, humanistiske, eksistentielle, rationelle karakter. Man kan bruge dage og uger på at drøfte de her emner, hvilket nok også er en af grundende til at forarbejdet til de styrkede læreplaner tog over to år. Når man så sidder på et tre timers bestyrelsesmøde og som forælder skal prøve at indkapsle essensen af hvad det er man skal og hvad det er man lokalt vil, kan det opleves som en stor mundfuld. Man må derfor væbne sig med tålmodighed og tage drøftelserne i løbende små bidder. Nedenfor er et forsalg til hvordan man kan drøfte arbejdet med læreplanen.

Forslag til en times effektiv bestyrelsesdrøftelse af den pædagogiske læreplan:

Del 1: 10 minutter.

Lederen og eventuelt medarbejderrepræsentanten kommer med en mundtlig redegørelse om et udvalgt emne – eventuelt suppleret med skriftligt materiale. Det kan være hele bestyrelsen eller lederen og formanden der sammen har fundet frem til hvilket emne der kunne være interessant og relevant at tage fat på. Personalet fremlægger – bestyrelsen lytter.

Del 2: 10 minutter.

Bestyrelsen spørger ind til redegørelsen og stiller uddybende spørgsmål. Ledelse og medarbejder lytter.

Del 3: Cirka 20 minutter.

Hvert bestyrelsesmedlem har 2 minutter til at kommentere det, der er blevet sagt. De andre bestyrelsesmedlemmer, lederen og medarbejderrepræsentanten lytter. Det er vigtigt, at alle bestyrelsesmedlemmer byder ind.

Del 4: Cirka 5 minutter

Når alle har kommenteret redegørelsen, slutter lederen/medarbejderen af med højt at reflektere over:

Bestyrelsens kommentarer får mig til at tænke på …
Det giver eventuelt anledning til, at vi …

Del 5: Cirka 10 – 15 minutter

Bestyrelsen slutter af med at drøfte, hvordan den vigtigste viden og de vigtigste pointer fra drøftelsen gives videre til forældregruppen. Og om der eventuelt er behov for at formulere eller revidere et princip.

 

Januar 2019

Kirsten Birk Olsen

Stifter og indehaver af Følgeskabet